Kviktider

Prøv noget nyt - Kviktider hos Lægerne ved Marias plads

Har du en simpel problemstilling, der kræver hurtig lægehjælp? Så prøv vores kviktider - korte konsultationer, hvor vi hjælper med mindre og ukompliserede helbredsproblemer.

Kviktider er ideelle til f.eks.:
• Fornyelse af recept
• Spørgsmål om mindre symptomer
• Opfølgning på prøvesvar
• Små undersøgelser eller vurderinger

Sådan booker du:
Kviktider kan bookes via Min Læge-appen og bliver tilgængelige 3 dage før den aktuelle tid.

Vi glæder os til at hjælpe dig - hurtigst og effektivt!

Vacciner

Har du leddegigt og er 50+ år og er du i immundæmpende behandling? Så kan din læge søge om tilskud til vaccination mod helvedesild (herpes zoster). Det har sundhedsstyrelsen besluttet.
Hvordan gør du?Opfylder du kriterierne for vaccination, og ønsker du vaccinen, skal du kontakte klinikken. Her får du recept på vaccinen, som indløses/købes på apoteket. Tilskuddet trækkes automatisk. Størrelsen af tilskuddet afhænger blandt andet af, hvor meget medicin du ellers køber.  Du skal medbringe vaccinen til klinikken, hvor vores sygeplejerske giver dig injektionen. Vaccinen hedder Shingrix. Der gives 2 doser med et interval på 2 måneder. Beskyttelsesvarigheden er cirka 4 år. 

Hvis du har KOL og er 60+ år, så har du mulighed for at blive vaccineret mod RS-virus med tilskud. Det har Sundhedsstyrelsen besluttet.RS-virus er en luftvejsinfektion, der for de fleste voksne giver milde forkølelsessymptomer, men som hos spædbørn, ældre og immunsvækkede kan give alvorlige luftvejsproblemer.
Ved at blive vaccineret, kan man minimere risikoen for et alvorligt sygdomsforløb og forværring af eksisterende sygdom.Hvordan gør du?Opfylder du kriterierne for vaccination, og ønsker du vaccinen, skal du kontakte klinikken. Her får du recept på vaccinen, som indløses/købes på apoteket. Tilskuddet trækkes automatisk. Størrelsen af tilskuddet afhænger blandt andet af, hvor meget medicin du ellers køber.  Du skal medbringe vaccinen til klinikken, hvor vores sygeplejerske giver dig injektionen.Vaccinen hedder Abrysvo. Beskyttelsesvarigheden er endnu ukendt.

Bestil tid, forny medicin, skriv til lægen.
Login herunder:

Konsultation Telefontid
Mandag 8-12 og 13-15 8-9.30,
10-12
Tirsdag 8-12 og 13-15 8-9.30,
10-12
Onsdag 8-12 og 14-16 8-9.30,
10-12
Torsdag 8-12 og 13-15 8-9.30 og
10-12
Fredag 8-12 og 13-15 8-9.30 og
10-12

Lægerne ved Marias Plads

Enghavevej 10, st
7100 Vejle
tlf.: 75 82 07 22